top of page

Jeg har været en del af uddannelsessektoren i stort set hele mit arbejdsliv.

I de seneste år har jeg holdt adskillige oplæg og workshops om AI for studienævn, uddannelsesudvalg, ledergrupper, administrative enheder, fakulteter, direktioner og tilsvarende på en række af landets uddannelsesinstitutioner.

 

Længe inden ChatGPT blev allemandseje var jeg optaget af emner som digital transformation, digitale credentials, eksponentiel vækst af digitale udbud og data i ledelsesbeslutninger. Mit fokus på AI harmonerer således med min bredere interesse for digitalisering i uddannelsessektoren.

Jeg har erfaring som underviser, specialist, mellemleder og chef for alt mellem to og 100+ medarbejdere og ledere på videregående uddannelsesinstitutioner. Jeg er tidligere sekretariatschef på AAU Business School og forhenværende chef for UCN act2learn, der er Nordjyllands største enhed for efter- og videreuddannelse. I dag arbejder jeg som chef for administrationen på Klinisk Institut ved Aalborg Universitet.

Min uddannelsesmæssige baggrund er en cand.mag. i engelsk og dansk (2009) og en MBA (2018), begge fra Aalborg Universitet. Efterfølgende har jeg taget en efteruddannelse i ledelse af ledere på Wharton Business School, University of Pennsylvania (2019).

 

Jeg er censor ved de danske universiteter, professionshøjskolerne og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX), og jeg er aktuelt i VIAs advisory board for efter- og videreuddannelse.

bottom of page