Et blik på teknologiafhængighed på de danske videregående uddannelsesinstitutioner.
Langt de fleste videregående uddannelsesinstitutioner herhjemme har gennem de seneste årtier opbygget et tæt kundeforhold til Microsoft. På overfladen har dette fremstået som en pragmatisk og effektiv tilgang til vores digitale infrastruktur, og det er det da også i flere henseender. Excel, Word og Outlook er uundværlige værktøjer for de fleste, og også apps som Power BI, SharePoint, OneNote og Teams er mange steder blevet dybt integreret i såvel administration som undervisning.
Stort set alle uddannelsesinstitutioner jeg kender bruger nu Copilot, fordi man allerede har aftaler med Microsoft om Office 365 Enterprise, og Copilot virker i den forbindelse til at være en naturlig forlængelse af samarbejdet. Baggrunden er forståelig, men der er al mulig grund til at tænke sig rigtig godt om.
Afhængighedens kerne
Først og fremmest står vi over for et klassisk eksempel på det, der i teknologiverdenen betegnes som "vendor lock-in". Selv hvis vi ville, så kunne vi formentlig ikke forlade samarbejdet med Microsoft uden betydelige omkostninger, da hele vores kritiske infrastruktur er bygget på Office 365 Enterprise. GDPR og diverse regler for udbudsprocesser gør det yderligere kompliceret. Det gælder naturligvis også andre brancher end netop uddannelsessektoren, men det betyder, at det i realiteten er Microsoft, der sætter dagsordenen. Ikke uddannelsesinstitutionerne.
Ved at integrere Copilot dybt i de forretningskritiske apps vi bruger - som fx Outlook, Word og Excel - så binder vi os ikke blot til endnu et enkelt produkt i suiten, men yderligere og dybere til hele Microsofts økosystem. Denne afhængighed begrænser drastisk vores fremtidige valgmuligheder og positionerer os som det, man med rette kunne kalde "digitale fanger" - institutioner, der reelt set har mistet evnen til at navigere frit i det teknologiske landskab.
For hvilken position er man som uddannelsesinstitution i, hvis man vil stille krav til eksempelvis bæredygtighed, miljøpåvirkninger, etik og moral, når man reelt ikke har andre alternativer? Og hvilken betydning får disse dagsordener mon i forhold til uddannelsernes fremtid og de studerendes forventninger? Jeg skrev lidt om emnet her: Er generativ AI en boomer-teknologi?
Det er samtidig et velkendt fænomen, at tech-giganter som Google, Facebook og Amazon gradvist har forringet kvaliteten af deres produkter og tjenester, når de først har opnået en dominerende markedsposition. Dette sker ofte under dække af "innovation" eller "brugervenlige opdateringer", men det resulterer i realiteten i en forringelse af brugeroplevelsen og en indskrænkning af brugerens valgfrihed. Her er Microsoft ikke meget bedre.
Har din institution mon for nylig flyttet jeres Microsoft-apps til skyen? Så er du ikke den eneste. Microsoft måler naturligvis på brugen af deres forskellige apps, og i en cloud-baseret løsning er dette blot blevet endnu nemmere. Det næste naturlige skridt er at fjerne de produkter vi bruger mest i pakkeløsningerne og opkræve ekstra for dem efterfølgende.
Måske har du hørt udtrykket, at hvis ikke man betaler for en digital ydelse, så er man selv produktet. Sådan er det ikke længere. Vi betaler OG vi er produktet.
Men i det mindste er Copilot da en udmærket app?
Det er min erfaring, at brugeroplevelsen i Copilot lader meget tilbage at ønske i forhold til konkurrenter som eksempelvis ChatGPT og Claude.ai. Systemet fremstår ikke særlig brugervenligt, og eksempelvis er det såkaldte 'context window' ikke ret stort, hvilket i praksis betyder, at det materiale man kan indtaste eller vedhæfte - eksempelvis PDF-filer og lignende - er temmelig begrænset. Det kan måske lyde teoretisk, men problemstillingen udgør faktisk en af de største barrierer for implementering af generativ AI på uddannelsesinstitutionerne mange steder lige nu.
Copilot fungerer lige nu lidt som en gammel mobiltelefon, der kun kan skrive SMS-beskeder på op til 160 tegn, hvor konkurrenterne er væsentlig længere fremme. Trods Microsofts marketingmaskine er produktet således meget langt fra markedets bedste og mest brugervenlige systemer.
Samtidig forholder det sig sådan, at den føromtalte integration i Microsofts økosystem gør det vanskeligt for de fleste brugere at evaluere og implementere potentielt overlegne alternativer. Vi risikerer dermed at komme til at sidde på en gigantisk pauseknap i den teknologiske udvikling og blive fanget i et system, der ikke nødvendigvis tjener vores eller de studerendes bedste interesser.
Der er indiskutabelt bedre alternativer på dette område, og der er også aktører, der prioriterer datasikkerhed og en etik ansvarlig udvikling af systemerne.
Men vil institutionerne mon betale en potentielt højere pris for mere bæredygtige og teknisk bedre løsninger end Copilot?
Konklusion
Der er naturligvis ikke noget galt med at bruge Microsoft Office 365 Enterprise. Office-pakken understøtter rigtig mange menneskers arbejde i uddannelsessektoren hver eneste dag. Min pointe er bare, at det ikke må blive et passivt valg, og slet ikke i forhold til generativ kunstig intelligens.
Hvis vi vil genvinde kontrollen over vores digitale fremtid må vi først og fremmest kultivere en bevidsthed om vores nuværende teknologiske afhængigheder.
Som uddannelsesinstitutioner har vi både ret og pligt til at være med til at forme den digitale fremtid, og den forpligtelse bliver kun større i de kommende år. Kun gennem kloge beslutninger kan vi sikre, at uddannelsesinstitutionerne fremover er på forkant med den teknologiske udvikling, og det er indlysende nødvendigt for at kunne skabe gode rammer for kritisk tænkning og innovation.
Vores studerendes fremtid og vores institutioners integritet afhænger mere end nogensinde af vores evne til at navigere klogt i det digitale landskab.
Kompleksiteten er stor, nuvel, men projektet må alt andet lige være at skabe en digital fremtid i tråd med uddannelsesinstitutionernes kerneværdier.
Og det er altså næppe Microsoft der ved, hvordan de ser ud.
Comments